Hmmmmm..
Meget vand er løbet i havet siden sidst.
Jeg har mødt den sidste mand i mit liv, og jeg elsker ham højere end jeg troede det muligt.

Jeg er flyttet til Horsens, sammen med ham.

Lige nu overvejer jeg om jeg skal bo alene igen.
Han arbejder meget, rigtig meget.
Jeg troede jeg kunne holde til det, men lige nu kan jeg faktisk ikke.
Jeg føler mig ensom.
Føler at jeg bare er den der sørger for mad og andre fornødenheder.
Den der sørger for at der er rent, mad på bordet og en madpakke at tage med på job.
Min hjerne kan godt forstå at han bare vil lave lidt flere penge så vi kan have det godt, men mine følelser kan ikke helt følge med.
Jeg er træt af at vente. Vente på at han kommer hjem, for derefter at tage afsted igen.
Er blevet for afhængig af at dulme følelserne med rødvin.
Har svært ved at passe mit arbejde, og overvejer om jeg skulle søge om nedsat timetal eller måske endda en pension.
Kan simpelthen ikke rumme det hele.
Jens er stadig herhjemme, det er ikke godt.
Han skal for fanden være interesseret i livet, i andre unge mennesker og arbejde eller uddannelse.
Puha jeg er spændt for lige nu kan jeg mærke.
Heldigvis har Lise det ok lige nu.
Erik er jeg i tvivl om, men tror måske han vælger at bo hos sin far når han er færdig på efterskolen.
Alt i alt leder jeg vist bare efter gode grunde til at stå af.
Det er sgu dårlige tegn.
Ansvarsfraskrivelse er en af de ting jeg altid har talt imod.
Men lige nu har jeg bare lyst til at give op.
Sige hej hej og smide det hele på gulvet.
Tage afsted til Luffe, Baloo og de andre der måtte tage afsted alt for tidligt.
Bare sige farvel til det hele og tage en dyb indånding og sove og aldrig vågne mere....