Hmmmmm..
Meget vand er løbet i havet siden sidst.
Jeg har mødt den sidste mand i mit liv, og jeg elsker ham højere end jeg troede det muligt.

Jeg er flyttet til Horsens, sammen med ham.

Lige nu overvejer jeg om jeg skal bo alene igen.
Han arbejder meget, rigtig meget.
Jeg troede jeg kunne holde til det, men lige nu kan jeg faktisk ikke.
Jeg føler mig ensom.
Føler at jeg bare er den der sørger for mad og andre fornødenheder.
Den der sørger for at der er rent, mad på bordet og en madpakke at tage med på job.
Min hjerne kan godt forstå at han bare vil lave lidt flere penge så vi kan have det godt, men mine følelser kan ikke helt følge med.
Jeg er træt af at vente. Vente på at han kommer hjem, for derefter at tage afsted igen.
Er blevet for afhængig af at dulme følelserne med rødvin.
Har svært ved at passe mit arbejde, og overvejer om jeg skulle søge om nedsat timetal eller måske endda en pension.
Kan simpelthen ikke rumme det hele.
Jens er stadig herhjemme, det er ikke godt.
Han skal for fanden være interesseret i livet, i andre unge mennesker og arbejde eller uddannelse.
Puha jeg er spændt for lige nu kan jeg mærke.
Heldigvis har Lise det ok lige nu.
Erik er jeg i tvivl om, men tror måske han vælger at bo hos sin far når han er færdig på efterskolen.
Alt i alt leder jeg vist bare efter gode grunde til at stå af.
Det er sgu dårlige tegn.
Ansvarsfraskrivelse er en af de ting jeg altid har talt imod.
Men lige nu har jeg bare lyst til at give op.
Sige hej hej og smide det hele på gulvet.
Tage afsted til Luffe, Baloo og de andre der måtte tage afsted alt for tidligt.
Bare sige farvel til det hele og tage en dyb indånding og sove og aldrig vågne mere....

Nå ja....

Har sgu ikke lige kunnet tage mig sammen til at få lært den her side at kende. Er stadig lettere pissed over at de bare lukkede vores blog. Måske jeg skulle lade det ligge, der er intet værre end bitterhed.
Der er sket så meget her i paddehattehuset den sidste tid, den sidste lange tid faktisk..
Det kulminerede i går da Pelle måtte aflives på grund af rygproblemer og epilepsi.

Man må jo bare videre når man har trådt over de der knolde på vejen, det kommer jeg sådan set også, men ind imellem er det sgu lange skridt man skal tage.
Har været igennem en knapt så sjov periode med konstatering af en knude og angsten for svaret.
I dag skal jeg så afsted til organkirurgisk og have svar på biopsien.
Er ikke længere bange for svaret, måske er det også en fejl. Men man kan sgu da ikke gå rundt og have dødsangst hele tiden vel?
Døden er jo bare en del af livet.

Ind imellem er der dage hvor jeg synes der mangler noget.. Det er sgu da jer der mangler. Det at følge med.
Jeg er altså teknikspasser i så svær grad at jeg simpelthen ikke kan manøvrere rundt på siden her. Det er så uoverskueligt at jeg opgiver på halvvejen. Hvordan fanden ansøger man om venskab, eller hvad det nu hedder herinde? Altså så jeg nemt kan se når I har skrevet og hvad..
Nå men anyways er jeg stadig i live. Take it or leave it....
God fredag derude.

Flytterod

Det lader jo til, at man mere eller mindre er tvunget til at flytte blog.. Rygterne vil vide at vores blog på tv2.dk går ned til årsskiftet.
Nu har jeg skrevet blog i nogle år derinde. Ikke så meget den sidste tid, men i mange perioder ganske meget.
Selvom jeg ikke skriver så ofte længere, vil jeg ikke undvære at have en blog, derfor denne nye en af slagsen.
Ved jo at indtil flere forhenværende tv2 bloggere har forvildet sig herind i tidens løb, så måske man så kan følge livet hos hinanden her i stedet.
Nu er den i hvert fald startet op, så må vi se hvad der sker i det videre forløb.
Måske en flytning i det virkelige liv er på trapperne.. Man har lov at håbe.
Home sweet home...